Dværgen og Præsten – Et podcast-eventyr af Bordet Fanger

Der var engang en dværg og en præst. De havde intet med hinanden at gøre, men de blev begge interviewet af Bordet Fanger. Dværgen kom først og fik stillet en masse spørgsmål, som fx. hvad er den dårligste joke om dværgvækst, og hvad er en dværgs tanker om hunde. Dværgen besvarede og kunne nu gå med ro i sindet over, at hun ikke blev glemt. Dernæst var det præstens tur. Det blev en hæsblæsende samtale med mange tanker og grin så store, at det næsten var en synd, men præsten holdt ved og bevarede sin tro, på trods af kritiske spørgsmål fra en kritisk podcaster (mig). Til sidst fik indehaveren, Nicolas (også/stadig mig), indsat sine tanker om tilværelsen og mindre ting ind, og resultatet findes på den anden side af et tryk på play-knappen!
Og vi lever alle til vores dages ende…

Pt. 1 – “Dora the Sexual Explorer” – Samtale med Hau og Hasse fra TV-Kanal

Bordet Fanger har lavet en featuring med podcasten TV-Kanal. TV-Kanal handler om 2 drenge og deres jagt på et job på TV. Jeg, Nicolas Kaiser, har haft en samtale med dem, som er blevet opdelt i 2 dele, fordi der var så meget sjovt, som stod langt over prioriteringsmuligheden. Dette er første del, hvor vi bl.a. ser, hvor meget vi ved om hinandens programmer gennem en leg, jeg har banebrydende spørgsmål til dem, jeg ringer til elektronikfirmaet, Power, og spørger dem om et nok aldrig-før-spurgt-men-dog-vigtigt spørgsmål. Herefter håber jeg, at du vil lytte til 2. del, hvor jeg får drengene til at gøre underlige ting ved brug af underlige remedier, en anderledes sandt-eller-falsk og samtidig de spørgsmål, der igen kendetegner Bordet Fanger!

Pt. 2 – “Øjenbrynsburger” – Samtale med Hau og Hasse fra TV-Kanal

I 2. del af samtalen med de fantastisk menneske-agtige drenge fra TV-Kanal sammenligner jeg det amerikanske præsidentvalg med en tvillingefødsel, hvor der desværre kun er plads til én vinder! Jeg udfordrer dem her til forskellige underlige ting. Jeg får dem bl.a. til at drikke en helt speciel væske, tegne noget meget personligt, samt beder jeg dem om et stykke af sig selv. Derudover er der stadig spørgsmål, osv. Hvis du ikke har lyttet til part 1 endnu, vil jeg opfordre dig til at gøre det inden du lytter til dette! Smid en anmeldelse, hvis du har noget sødt at sige, for så har jeg noget sødt at tænke om dig, hihi! Lad os være søde mod hinanden for (B)ordet Fanger!

“Skyd Mig Nu Bare!” – Samtale med Ida

“Skyd Mig Nu Bare!” Denne gang skal Ida løse den svære opgave at finde mad i studiet. Temaet er hungersnød og hun vil blive udsat for adskillige opgaver, hvorpå jo flere hun klarer jo flere penge donerer Bordet Fanger til Folkekirkens Nødhjælp! Derudover hedder Ugens Sang “Food For You” og er måske skrevet og sunget til melodien “Good For You”. Udover det skal hun selvfølgelig besvare de banebrydende spørgsmål og lege en leg med vand i munden – så hihihihihi og lyt til min podcast. Jeg er taknemmelig for alle meninger!

“Started From One Bottle… Now We Have A Home” – Samtale med en hjemløs

Velkommen hjem(løs)! Samtalen med x-hjemløse Ole og hjem-ejende mig fik mig virkelig til at værdsætte, at huse er hule! Vi snakker om alle aspekter af hjemløshed… Virkelig, for jeg starter fra toppen af hans hoved og fortsætter som en kropsvisitation nedad til vi rammer hans fødder, så alle lemmernes oplevelse af det at være hjemløs bliver omdiskutereret. Min taknemmelig for, at du lytter er på højde med noget meget højt, og få nu ikke lyst til at blive hjemløs efter du har hørt denne samtale!

Bordet Fanger – “At Malke En Alien” (Nicolas Kaiser og Ida Gaunø)

Denne gang er det igen Ida, der sidder overfor mig… Eller hun sidder faktisk sådan overfor mig og så lidt til højre… Fra hendes vinkel sidder hun selvfølgelig lidt til venstre for mig, for der er jo altid to sider af samme sag… Medmindre man kigger på firkantede sager. Ida og jeg leger mine kreative lege, Ida svarer på mine spørgsmål som fx. Hvad det sejeste pattedyr ville være at malke? Og endelig fortæller jeg efter megen forvirring, hvem Ida Gaunø er, og hvorfor hun er med i programmet! Jeg fortæller det endda på en ekstra sjov måde. Desuden er der selvfølgelig en sjov hjemmelavet sang med, og måske hænger de to sidstnævnte ting sammen. Jeg håber, at du bliver lige så underholdt, som det er meningen, og tak fordi du lytter!

3. Nicolas_tremmer_1024x1024

Bordet Fanger – Interview med en blind